Tager 4 min at læse | Artiklens 3 pointer

  • Overblikket forsvinder i hastigt voksende virksomheder
  • God intern kommunikation giver effektive teams og afdelinger
  • BIs vigtigste rolle for sælgeren er at klæde ham ordentligt på til salg

Det ligner en drøm. I har et fantastisk produkt, jeres kunder er loyale, og jeres salg er flyvende. Set udefra er det en succeshistorie, da omsætningen stiger, og kunderne er glade. Derfor skal I netop være på vagt. Virksomheder i hastig vækst mister overblikket over prissætning og værdien af den enkelte kunderelation. Når det går for stærkt, mister I overblikket. Og uden at have et klart overblik er det umuligt at lave en optimal prissætning af jeres varer og services. Overblikket forsvinder i et væld af særaftaler, mængderabatter, data spredt i forskellige systemer, og ikke mindst fordi man bliver forblindet af en stor omsætning.

For at komme tilbage på sporet skal I ned og finde kilden til problemerne. Og det starter med, at I får trævlet jeres data op med et data tool. Det har to funktioner, det giver jer indsigt i dækningsbidraget, og det giver jer en stærk intern kommunikation. Det er blandt andet dét som business intelligence er sat i verden for – at gøre data brugbart.

Prissætning med stærk indbyrdes kommunikation

Virksomheder med en hektisk hverdag er afhængig af, at de forskellige afdelinger og teams kan handle effektivt og uafhængigt af hinanden. Det er imidlertid svært med uafbrudte ændringer i egne og konkurrenters priser. Særligt når egne ændringer ikke bliver kommunikeret ordentligt ud i virksomheden. Det handler om at klæde de enkelte teams og medarbejdere ordentligt på, så I undgår forvirring og I får en god intern kommunikation.

Det starter med, at forstå hvor I står, og hvor I vil hen. Normalt ville man gøre det ved at spørge sig selv: Har vi råd til at give rabat på et produkt eller er vi nødt til at øge priserne? Hvordan undgår eller håndterer vi perioder med lav omsætning? Men disse spørgsmål kan I foregribe med business intelligence. Ved at automatisk hente og samle prisændringer, kunder og afgifter i et BI-værktøj skaber I hurtigere overblik for alle i organisationen. Det frigør jeres data og gør dem tilgængelige for brugerne, hvilket giver jer en stærk intern kommunikation.

Hvordan i praksis?

BIs vigtigste rolle som værktøj til prissætning er at give jer indsigt. Når I ved, at I har plus på bundlinjen, så har I en form for overblik. Når I derimod kan dykke ned i jeres enkelte konti og kunderelationer og derved gøre status og sætte realistiske mål, så har I indsigt. Og når I kan se og sammenligne produktionsomkostninger og -tid, told og afgifter helt ned på produktniveau, så har I også indsigt.

Den indsigt giver jeres sælgere en massiv fordel, når de skråsikkert kan gå til kunder og uden at tøve sige præcis, hvad jeres produkt er værd. Og det giver jer den optimale forudsætning for en ordentlig prissætning og forhandling.

Hva så?

Har I overblik, indsigt eller ingen af delene? Har I allerede indblik i jeres data, men det er omstændigt og tidskrævende at arbejde med. Så er det tid til at få booket en demo på data management og business intelligence, så I ved hvad jeres muligheder er, eller hvad I går glip af.